De fleste transportørhenvendelser starter med det forkerte spørgsmål. Købere spørger "hvilken transportør har I?", når det afgørende er, hvad linjen skal kunne: hvad der transporteres, hvor hurtigt det skal bevæge sig, hvor det skal hen, og hvordan produktet må berøres.
1. Start med lasten, ikke transportøren
Notér enhedsvægten, fodaftrykket og produktets underside. En 12 kg bakke med flad bund og en 12 kg støbeemne med ujævn bund er to forskellige transportproblemer — det sidste kræver fixture eller pallehåndtering, inden der vælges bælte.
2. Omregn taktid til en krævet hastighed
Taktid divideret med afstandsmål giver den mindste bælte- eller kædehastighed. Læg 20–30 % margin til for genopbygning af ophobning og produktskift. Hvis tallet ligger over 30 m/min, så undersøg om en vertikal løfter kan forkorte ruten i stedet for at øge bæltehastigheden.
3. Tegn layoutet, inden du vælger moduler
Tegn lige stræk, kurver, højdeskift og operatørplaceringer på anlægstegningen. Højdeskift er der, hvor de fleste projekter går galt: en skråning kræver 3–4× længden af en vertikal løfter — plads, der sjælden findes.
4. Match transportfladen til produktet
Kæde til paller og bærere, ruller til stive kasser med flad bund, bælte til blandedt og småvarer, tandrem hvor afstanden skal holdes i brøkdele af en millimeter og fleksibel kæde, hvor ruten bøjer stramt. Blandede linjer på fælles rammer er normalpraksis, ikke et kompromis.
5. Specificér miljøet, derefter valgmulighederne
Omgivelsestemperatur, afvaskning, ESD-klassifikation og renrumsklasse udelukker flere valgmuligheder end nogen ydeevnekrav. Afgør disse først, og tilføj derefter ophobning, løft-positionering, kodelæsning og afskærmning.
Bring de fem svar til en leverandør, og tilbuddet er en konfiguration, ikke et gæt. Kommer du kun med et produktnavn, tilbyder hver leverandør en forskellig maskine.